Saturday, April 13, 2013

Viking undervisning #4

Efter den lidt haltende 3. Vikinge episode - så er vi nu endelig klar til den altid komplekse 4. ditto:

Det er hårdnakket blevet hævdet, at Vikingerne ikke havde tilladelse til at smadre f.eks. England med sværd, køller og afrevne arme og ben fra trælle. Dette kunne dog kun være mere forkert, hvis Odin havde stirret dig ind i øjnene, og havde tryllet dig om til en forkert person. Ellers er det kun så forkert, som det kan blive. Vikingerne var forretningsmænd med horn på og de var på rejse med konernes velsignelse. Dermed kunne de gøre, som de nu fandt fornuftigt. Og vikingernes fornuft kunne typisk ligge i en ret lille klump rød fluesvamp sprøjtet ind i Vikinge-pikkemanden sammen med en anseelig mængde alkohol og ekstrakt fra Krakens ret livlige søslange-nosser.

Nå, alle véd jo at engelske kællinger ligner lort - i bedste fald. Derfor er den danske befolkning ikke grundlagt på den slags. Vikingerne havde trods alt en form for smag, selvom den ikke var særlig åbenlys. Når man havde smadret og voldtaget alt med de store stive [censureret af redaktionen] og brændt resten af lortet af, så sejlede man hjemad. Man hang 12 km lange net efter vikingebådene, og de tømte så - stort set - Nordsøen for fisk og havfruer.

Vikingerne hadede fucking fisk, endnu mere end de hadede roesuppe. Men der var en mening med langsomt at slide de nye engelske trælle op i dette "row your boat - med et net på slæb" helvede. Dels kunne de døde trælle spises, dels tiltrak alle disse klamme fisk det egentlige mål: Kraken. Eller nærmere bestemt Krakens søslange-nosser. Der gik sjældent under 35 døde vikinger pr. langskib på bare at få fat i en enkelt af Krakens søslange-nosser. Kraken var ikke en nem modstander.

Men havde man først fanget en sådan søslange-fætter, så kunne alle Vikinger i båden have jern på uafbrudt i 314 år, uanset hvor mange mjødhorn de tømte, og hvor meget harpiks med grus de smurte op i anus for at holde Odin's ravne væk fra bagbordsangreb på åben sø. Nutidens Viagra er helt til grin i denne sammenhæng. Kraken gemmer sig desværre ret godt efterhånden, og den har efter sigende kun 3-4 søslange-nosser tilbage. Dem vogter den til gengæld som død og Valhalla i den meget dybe sø.

Nå, så kom de altså som regel hjem. Og konerne fik gaver og stiv pik. Så var de glade, for sådan er kvinder jo. Vikingerne drømte naturligvis allerede om den næste tur væk fra al den hjemlige ensformighed og den forbandede roesuppe.

Den sidste krølle på beretningen er, at Vikingerne ofte havde et par hemmelige havfruer med hjem i rejsekufferterne. De spiste naturligvis de fleste af dem undervejs, men gemte så nogle få i vikingebådens kahytter. Havfruerne var ret frække og med gode overkroppe og de havde langt lyst hår. Så den danske befolkning er altså hovedsageligt baseret på havfruer og geder og også nogle få tyskere, der var kommet for tæt på. Den er måske svær at fordøje, men så drik en kop god mjød til.

For at skære det ud i pap, så kan man godt duske en havfrue. Man skal bare lægge hende i solen i en times tid, så kan man sigte efter makrellugten. Det er i hvert fald således, de gamle vikingeskjalde detaljeret forklarede det over 618 vers i en meget populær trilogi af sagaer fra Vikingetiden.