"Coco Chokobolle på Himmelbjerget"

Dette er mit forsøg på at skrive en lille historie for børn, forudsat at de rent faktisk kan læse. Bagefter bør der være rig mulighed for at diskutere de forholdsvis ukontroversielle dagligdags emner - forældre og børn imellem. Enhver lighed med virkelige personer - levende eller døde eller udøde - er ganske utilsigtet. Tak til Rikke for at bidrage med en ond idé undervejs.

 

”Coco Chokobolle på Himmelbjerget”

Coco Chokobolle var en meget uartig lille dreng. Han gjorde slet ikke, som hans far Svenning havde bedt ham om. Når Coco Chokobolle skulle rydde op på sit værelse, så gjorde han det slet ikke lige med det samme, som hans far ellers udtrykkeligt havde sagt, at han skulle. Coco Chokobolle ville meget hellere lege med sit marsvin Dorit, en flaske finsprit og sin fars tændstikker.

Far Svenning blev meget sur på Coco Chokobolle, fordi det lugter så grimt, når små lodne dyrs pels brænder. Til sidst så far Svenning ingen anden udvej end at købe en opdragelsesrejse på internettet. Opdragelsesrejser er noget, der kan lære små drenge at sidde musestille, fordi de får 40 kg plastisk sprængstof tapet fast til kroppen. Det giver en pæn opførsel, og det skulle Coco Chokobolle lære, så han kunne blive en sød og artig lille dreng.

Næste morgen blev Coco Chokobolle sat ind i en rigtig flyvemaskine med et fint håndskrevet skilt om halsen, hvorpå der stod "Kast mig ned lige over Somalia." Det var meget tåget den dag, men flyvemaskinen lettede fint og fløj afsted derudaf. Coco Chokobolle sad lige og pønsede på måske at lave lidt ulykker, da flyet pludselig ramte en højspændingsmast med et højt brag. Højre flymotor stod i flammer, flyet kunne næsten ikke styres, og piloten måtte nødlande på en bjergside lige i nærheden. Himmelbjerget hed det. Det var et meget højt bjerg, som gik helt op i himlen.

Coco Chokobolle huskede ikke rigtigt helt, hvad der var sket bagefter. Flyvemaskinen gik nemlig i stykker, da den ramte jorden og vingerne faldt af. Det hele havde hoppet og snurret rundt. Da den holdt stille, samledes de allesammen udenfor. Coco Chokobolle, piloten med sin pilotkasket og en lommelygte i hånden, en dame der havde slået hovedet, og en katolsk præst som hele tiden stirrede mærkeligt på Coco Chokobolle. Der var også en lille dværg med. Den lignede lidt en havenisse, næsten fuldstændig som dem Coco Chokobolles farmor havde stående i sin have.

Damen - der havde slået hovedet - blødte kraftigt ned på sit tøj. Da det snart var tid til aftensmad, og da madpakkerne fra flyet var faldet ud over bjergsiden, så måtte de finde noget andet mad. Piloten sagde, at det er normal fremgangsmåde - og helt i orden - at spise den svageste i gruppen, når man er nødlandet på et meget højt bjerg. Han tog derfor sin fine lommelygte, og slog den blødende dame hårdt i tindingen flere gange. Coco grinede, hver gang lommelygten ramte damens hoved, fordi damen spjættede så sjovt med benene. Til sidst lå hun dog næsten stille. Så kunne de endelig spise aftensmad. Coco fik et dejligt stykke af damens inderlår, og selvom det var råt kød, så smagte det godt. Snart var de alle mætte og søvnige.

Det bliver hurtigt køligt på høje bjerge, når man sidder stille. Piloten sagde godt nok, at der helt sikkert var nogle redningsfolk, der ville komme og finde dem senere, men de skulle være på bjerget i hvert fald i nogle timer endnu. Den katolske præst fandt et par tæpper fra flyet og var hurtig til at klæde sig helt nøgen. Han sagde derefter til Coco Chokobolle, at de skulle ligge i noget, som han kaldte "ske", så de bedre kunne holde varmen. Præsten rykkede lidt i sin store tissemand og sagde, at Coco Chokobolle skulle tage alt sit tøj af. Det skulle præsten dog nok ikke have foreslået.

Den lille dværg sagde nogle ting, som kun dværgfolket forstår, og den løftede derefter præsten op i begge sine stærke arme. "Flyv med Gud, lille pipfugl!" grinede dværgen, da den kastede Fader Pedor Filiams, som præsten hed, ned ad den stejle bjergskråning. Væk forsvandt den nøgne præst i dybet, og Coco Chokobolle tvivlede meget på, at de ville få ham at se igen. Han havde nemlig engang selv puttet en kat i en plastikpose, for derefter at kaste den ud fra en høj skrænt. Katten var slet ikke pæn at se på bagefter, kunne han huske, og den havde været helt kold og stille.

Mens de sad og ventede, lærte piloten Coco Chokobolle at spille et kortspil, der hed "strip-poker". Det var meget sjovere end "gris", som han altid spillede med sin far derhjemme. Den halvspiste dame var endda med i spillet, og hun tabte hurtigt alt sit tøj. Coco Chokobolle havde aldrig set en nøgen dame før, men som piloten sagde, så er det noget alle raske drenge holder af, for ellers er de sgu nogle bøsserøve. Coco Chokobolle måtte love piloten, at han aldrig blev sådan en fimset bøsse dengse. "Små drenge skal blive store mænd engang, og deres tissemand skal stolt føre slægten videre, som en vild okse der trækker ploven igennem en smattet fure", sagde piloten. Coco Chokobolle kunne ikke huske, at hans far havde sagt noget om den slags ting før, men han tænkte, at det måske bare var pilotsprog.

Redningsmandskabet ankom, netop som piloten var begyndt at snakke om at bære den halvspiste dame afsides. "Jeg vil lære hende et par nye tricks", som han havde forklaret det. Redderne sørgede for, at de alle fik en speciel vandrestok, som muliggjorde nedstigning fra Himmelbjerget helt uden brug af ilt og uden brug af de lokale hjælpere - kendt som Sherpaer. Alle kom ned fra bjerget i god behold, altså lige med undtagelse af damen og præsten. Men "hvad der skete på bjerget, det bliver på bjerget", som dværgen forklarede til Coco Chokobolle. Dværgen fortalte også, at den arbejdede som havemand til hverdag - undtagen i december, hvor den var nisse i et stormagasin. Den ville gerne høre, hvad Coco Chokobolle var interesseret i, og han sagde, at han gerne ville arbejde med dyr, da det bare var grineren.

Far Svenning hentede sin søn Coco Chokobolle ved bjergets fod. "Lad dette være dig en lærestreg", sagde faderen, og aflyste derefter den bestilte opdragelsesrejse til Somalia. "Nu har du erfaret, at man kommer længst ved at være en sød og artig dreng. De talte allesammen så pænt om dig, at det er som om, at der er kommet en helt ny og bedre dreng ned fra bjerget." Coco Chokobolle smilede sødt, mens han ganske stille og ubemærket løftede faderens lighter ud af dennes jakkelomme. Den nærmeste fremtid tegnede bestemt ikke alt for godt for naboens golden retriever Pjevs.

Copyright 2013, KP.
KP's forlag.

Viking undervisning #4

Efter den lidt haltende 3. Vikinge episode - så er vi nu endelig klar til den altid komplekse 4. ditto:

Det er hårdnakket blevet hævdet, at Vikingerne ikke havde tilladelse til at smadre f.eks. England med sværd, køller og afrevne arme og ben fra trælle. Dette kunne dog kun være mere forkert, hvis Odin havde stirret dig ind i øjnene, og havde tryllet dig om til en forkert person. Ellers er det kun så forkert, som det kan blive. Vikingerne var forretningsmænd med horn på og de var på rejse med konernes velsignelse. Dermed kunne de gøre, som de nu fandt fornuftigt. Og vikingernes fornuft kunne typisk ligge i en ret lille klump rød fluesvamp sprøjtet ind i Vikinge-pikkemanden sammen med en anseelig mængde alkohol og ekstrakt fra Krakens ret livlige søslange-nosser.

Nå, alle véd jo at engelske kællinger ligner lort - i bedste fald. Derfor er den danske befolkning ikke grundlagt på den slags. Vikingerne havde trods alt en form for smag, selvom den ikke var særlig åbenlys. Når man havde smadret og voldtaget alt med de store stive [censureret af redaktionen] og brændt resten af lortet af, så sejlede man hjemad. Man hang 12 km lange net efter vikingebådene, og de tømte så - stort set - Nordsøen for fisk og havfruer.

Vikingerne hadede fucking fisk, endnu mere end de hadede roesuppe. Men der var en mening med langsomt at slide de nye engelske trælle op i dette "row your boat - med et net på slæb" helvede. Dels kunne de døde trælle spises, dels tiltrak alle disse klamme fisk det egentlige mål: Kraken. Eller nærmere bestemt Krakens søslange-nosser. Der gik sjældent under 35 døde vikinger pr. langskib på bare at få fat i en enkelt af Krakens søslange-nosser. Kraken var ikke en nem modstander.

Men havde man først fanget en sådan søslange-fætter, så kunne alle Vikinger i båden have jern på uafbrudt i 314 år, uanset hvor mange mjødhorn de tømte, og hvor meget harpiks med grus de smurte op i anus for at holde Odin's ravne væk fra bagbordsangreb på åben sø. Nutidens Viagra er helt til grin i denne sammenhæng. Kraken gemmer sig desværre ret godt efterhånden, og den har efter sigende kun 3-4 søslange-nosser tilbage. Dem vogter den til gengæld som død og Valhalla i den meget dybe sø.

Nå, så kom de altså som regel hjem. Og konerne fik gaver og stiv pik. Så var de glade, for sådan er kvinder jo. Vikingerne drømte naturligvis allerede om den næste tur væk fra al den hjemlige ensformighed og den forbandede roesuppe.

Den sidste krølle på beretningen er, at Vikingerne ofte havde et par hemmelige havfruer med hjem i rejsekufferterne. De spiste naturligvis de fleste af dem undervejs, men gemte så nogle få i vikingebådens kahytter. Havfruerne var ret frække og med gode overkroppe og de havde langt lyst hår. Så den danske befolkning er altså hovedsageligt baseret på havfruer og geder og også nogle få tyskere, der var kommet for tæt på. Den er måske svær at fordøje, men så drik en kop god mjød til.

For at skære det ud i pap, så kan man godt duske en havfrue. Man skal bare lægge hende i solen i en times tid, så kan man sigte efter makrellugten. Det er i hvert fald således, de gamle vikingeskjalde detaljeret forklarede det over 618 vers i en meget populær trilogi af sagaer fra Vikingetiden.

Viking undervisning #3

Afsnit 3 i KPs drabelige vikingesaga:

I gamle dage var hjemlig hygge for en normal viking defineret af - en hårfin balance mellem at tage en træl og tæske den gentagne gange ind i væggen, eller at råbe "For helvede hæslige vikinge koner og afskyeligt afkom, vi går i krig!!!" Så smurte de hæslige koner nogle madpakker. Desværre proppede de selviske og ubetænksomme koner aldrig en galt som Særimner med i provianten (Særimner var en en slags evighedsmaskine indenfor grisedyr, nærmere bestemt en kastreret orne. Kødet groede simpelthen ud igen, smart ikke?) Men næh nej. Tre klapsammen med roe, det måtte være rigeligt, mente kællingerne. Konernes madpakker slap typisk op inden bådene var kommet i vandet, men til gengæld holdt mjøden ikke længere overhovedet, snarere tværtimod.

Vikingerne roede ud, eller det gjorde de dér trælle, mens vikingerne kiggede på, spiste rød fluesvamp og drak saltvand. Når de var sultne, så råbte den mest sultne viking: "MÅR!", og så hentede den yngste viking en mår. Måren blev flået og blodet kørte rundt i 1 liters drikkehorn, mens kødet blev stegt over en sagte ild.

Når vores helte nåede i land, så plyndrede de løs, uanset om de så angreb pyramiderne, Månen, en døgnkiosk i Stonehenge eller et bordel ved Brandenburger Tor. Det er ikke så vigtigt, hvad de angreb. Det vigtige er, at når de tog ud i verden, så havde de altid et helvedes besvær med at komme hjem igen bagefter. Vikingerne ramte nemlig tit ind i nogle spøg og skæmt storme, som de gamle pis og lort guder havde gang i for sjov. Det betød, at skulle vikingerne f.eks. til Roskilde, så endte de måske i Gudenåen i stedet.

Een ting er at sejle rundt og have spist alle sine mårer og være ret sulten og tørstig. En anden ting er, at have båden fuld af sten og grus (hva' fanden har de ellers af værdi i England?) En helt tredje ting er, at Gudenåen var snoet 7 gange rundt om Underverdenen, som vikingerne ikke engang kendte eksistensen af. Men lukkede de ikke røven, så lavede ham færgefætteren Charon vandet om til stinkende gedelort.

Efter at have destilleret stanken fra Gudenåen ned i et mårkranie og sniffet det, så faldt der relativ ro over båden, og så sejlede de hjem og døde. Mens vikingerne havde været væk var temperaturen nemlig kommet over frysepunktet, og det slog næsten alle vikingerne ihjel, da de slet ikke var konstrueret til varmegrader. Normalt i vikingeland var der mørke, rasende snestorme og is over det hele. Der er dog stadig nogle få vikinger tilbage i Danmark og Nord Norge, og de kan af og til lokkes frem fra skyggerne med lidt snilde og en god kop mjød som lokkemad.

Viking undervisning #2

Afsnit 2 i min spændende undervisning om vikinger, altså os Danere! Here goes:

Vikingerne havde ikke tv, hi-fi eller computere. Dengang var der kun et meget begrænset antal fritids-beskæftigelser. Man holdt sig typisk i form ved at banke sine trælle stolpe op og stolpe ned ...nåh ja... med en stolpe. Datidens fitness kan man vel kalde det.

Vikingerne drak som død og helvede, men de kunne tåle det! Og hvis de ikke kunne, så brækkede de sig bare på konen, på den nærmeste træl eller i yderste nødstilfælde på gulvet. Man boede jo i en primitiv stavhytte med et gulv, der var bygget af lige dele jord og gedelort. Desuden gik man aldrig i bad, så det meste var faktisk pisse ligemeget og jævnt ildelugtende.

Vi har tidligere nævnt mjød og fluesvamp og naturligvis havde konen sikkert også mindst et par tillokkende features for en liderlig gammel vikingebuk på landlov. At hun lugtede af klam ged gjorde intet, for det gjorde alt andet jo som sagt også.

Hoved-fritidsbeskæftigelsen for danske vikinger var dog at sidde musestille og stirre ud over havet. Grunden til denne mystiske adfærd var, at de dybest set var snotdumme og troede, at der boede store pelsdyr i havets dyb. Internt var odds 1:3500 på at se et dybhavspelsdyr, så der var mange bytte-genstande på spil og derfor en del stirren ud i horisonten. Man kan sige det mindede lidt om idag, hvor folk stirrer på lotto-tallene, i håbet om at vinde 35.000.000 og ender med en lang næse og må græde snot ned i den gamle sofapude, som minder mistænkeligt om et ildelugtende pelsdyr fra havets dyb.

Det var dog først, da Jesus Kristus og hans disciples fantastiske lærdom spredte sig op gennem Europa, at Vikingerne fik åbnet deres såkaldt dumme øjne. De bød venligt de første kristne indenfor, og stak dem en kop roe-suppe. De lyttede oprigtigt til deres ord "om at vende den anden kind til, og aldrig at begære din næstes datter."

Vikingerne tænkte kort over det, og så begyndte de at gennempule nonnerne og deres medbragte geder. De sømmede prædikanten op på et omvendt kors, og siden da var vikingerne satanister. På mange måder er de underlige ansigtsbemalede folk - der render rundt i de norske fjelde med en spand benzin, en pakke tændstikker og en elektrisk guitar - inde på noget af det rigtige. De er faktisk ret vikingeagtige.

Spørgsmålet er derfor: var vikingerne virkelig de dumme eller var det prædikanten og hans nonner - herefter alle som een betegnet: mårerne, som var de kloge? Jeg skal ikke afgøre det, men vinteren var på vej og vikingerne havde holdt sulten - og i særdeleshed roe-suppen - fra døren for et stykke tid. Velbekomme og resten af mjøden i det fedtede lange vikingehår.

Viking undervisning #1

Inspireret af TOTAL VIKING POWER sitet, føler jeg at jeg er nødt til at nedskrive min vikingehistorie, som jeg lige husker den, bare sådan i store træk og helt frit fra mit svingende slagsværd. Man er vel trods alt en indfødt Viking fra Danernes rige.

Vikingerne var ret trætte af deres dumme koner, som de ofte havde fanget i åndsvage fremmede lande og slæbt hele vejen hjem - først i håret og siden i deres langbåde. Konerne var bedst til at lave mad og føde vikingebørn. Til gengæld var de helt og aldeles ubrugelige i moderne TOTAL VIKING POWER krigsførsel. Mændene sagde: "rolig nu, bette tøsen", og så drog de ud i skoven.

Mændene vidste, at kom de ikke hjem med noget kød, så stod den på fucking roesuppe, datidens pendant til selleritærte. De ville ofre sig selv og resten af landsbyens mænd blot for at slå en enkelt ynkelig grævling i smadder med kampøkser og slagsværd. Ved lykkeligt udfald var det dog ofte kun landsbyens stærkeste, der fik noget at æde fra en mager sønderhamret grævling.

Men nogle af de andre vikinger slog så måske en upåpasselig træl ihjel, og sagde at de havde fanget en mår. Kød er kød - som man sagde dengang. Generelt ville de nok helst have torpederet et vildsvin med spyd, men sådan er det bare ikke altid. Og en roesuppe er altid en skræmmende modstander.

Bagefter sniffede de lidt rød fluesvamp for at falde lidt ned, og så tog de en tår mjød af dimensioner som verdenshavet, dog uden at prale uhæmmet, alt imens de amerikanske vikinge-gud wannabes indspillede film og så ubegribeligt gay ud.

Wacken Open Air 2010 - Day seks - 2010-08-08

09h27: Tent and bags more or less packed. Had a bit of breakfast and the usual morning routines. Time for the long walk to the busses. We had a pretty great Saturday evening beginning with W.A.S.P. They were a bit so-so. Then Cannibal Corpse went absolutely nuts. "Bommelum" seems to be every second word and the music is extreme to the max. The leadsinger banged his hair and head like a fucking nutcase and it was great fun. Perhaps an album purchase I should consider to piss off my neighbours. Immortal were next and they were awesome! Black and cold and beautiful and fucking insane drumming. I loved every second, especially the outstanding "Beyond The North Waves". After that we went back to the camp and crashed a bit. We even had a bit of rain at night. We could have used some more of that Friday and Saturday instead of that Verdammter Sonne. I'm not too wasted today. Maybe the bus ride home will be surviable. Over and out, yours truly.
11h05: aboard the bus. I even bought a cold beer so I can't be dying that much. Our guide Ole is so wasted from yesterday that it's a fucking joke but a very entertaining one. There are fewer people in the Maiden bus home than on the way down there??? Maybe a few of ze metalheads died at Wacken? Well, never mind... :)
11h35: second beer and Maiden on the speakers. Not bad at all. It smells like a festival toilet in the bus. Probably just our clothes, hair and shoes. Having fun reading my former posts learning that I actually went to the biergarten one night? Can't remember it. Anybody got a photo that can prove it? I also learned that some of the K.I.A.s actually didn't die. One broke his leg in the tricky ditches on the camping ground. Good advice: wear military boots at all times! The other lost person broke his hand. It's a tough job being a Wackener but some motherfuckers gotta hold the danish flag high and proud and scream with ze germanischen metalheads.

Full size photo (Going Home)

Wacken Open Air 2010 - Day cinco - 2010-08-07

08h36: Yesterday was an eternal journey thru hell. It was ridiculously hot and shadow was very hard to find. Add to that fighting hangovers with red bull and vodka and you have a tough mission. While slowly burning to a rotten corpse in the sun, I heard a few bands. Worst of them was a bunch of israeli jews who has scarred me for life. I have decided to forget their name. Arch Enemy was great and even greater when the fucking sun went away around 21h00. I skipped Slayer because the rest of the festival didn't and saw norwegian black metal monsters 1349 instead. Not bad at all for a bunch of painted fjellmonkeys. Shortly after that I passed out in my tent, only waking 10 times this nite for various reasons. The sun is on it's way and I'm enjoying the last few minutes of morning shadow behind a tent. 24c sun today is the forecast and I expect to be dead quite soon. Hopefully I will be able to hear Immortal tonite from within my coffin.
13h07: time has stopped. Even in the shadow the temperature is deadly. I feel like a boiling egg. To fetch cold water to pour on your face you have to walk 500 meters thru the valley of death by sunshine. Somebody kill me.
16h09: a few clouds, think I may survive after all. So far I drunk a hell of a lot of water all day long think it must be time to switch to different matters soon. Today's plan: W.A.S.P., Cannibal Corpse, Immortal. Let's see how well it works out. Bus leaves for the 8 hour ride home at 10:30 in the morning.

Full size photo (Immortal)