Dette er mit forsøg på at skrive en lille historie for børn, forudsat at de rent faktisk kan læse. Bagefter bør der være rig mulighed for at diskutere de forholdsvis ukontroversielle dagligdags emner - forældre og børn imellem. Enhver lighed med virkelige personer - levende eller døde eller udøde - er ganske utilsigtet. Tak til Rikke for at bidrage med en ond idé undervejs.
”Coco Chokobolle på Himmelbjerget”
Coco Chokobolle var en meget uartig lille dreng. Han gjorde slet ikke, som hans far Svenning havde bedt ham om. Når Coco Chokobolle skulle rydde op på sit værelse, så gjorde han det slet ikke lige med det samme, som hans far ellers udtrykkeligt havde sagt, at han skulle. Coco Chokobolle ville meget hellere lege med sit marsvin Dorit, en flaske finsprit og sin fars tændstikker.
Far Svenning blev meget sur på Coco Chokobolle, fordi det lugter så grimt, når små lodne dyrs pels brænder. Til sidst så far Svenning ingen anden udvej end at købe en opdragelsesrejse på internettet. Opdragelsesrejser er noget, der kan lære små drenge at sidde musestille, fordi de får 40 kg plastisk sprængstof tapet fast til kroppen. Det giver en pæn opførsel, og det skulle Coco Chokobolle lære, så han kunne blive en sød og artig lille dreng.
Næste morgen blev Coco Chokobolle sat ind i en rigtig flyvemaskine med et fint håndskrevet skilt om halsen, hvorpå der stod "Kast mig ned lige over Somalia." Det var meget tåget den dag, men flyvemaskinen lettede fint og fløj afsted derudaf. Coco Chokobolle sad lige og pønsede på måske at lave lidt ulykker, da flyet pludselig ramte en højspændingsmast med et højt brag. Højre flymotor stod i flammer, flyet kunne næsten ikke styres, og piloten måtte nødlande på en bjergside lige i nærheden. Himmelbjerget hed det. Det var et meget højt bjerg, som gik helt op i himlen.
Coco Chokobolle huskede ikke rigtigt helt, hvad der var sket bagefter. Flyvemaskinen gik nemlig i stykker, da den ramte jorden og vingerne faldt af. Det hele havde hoppet og snurret rundt. Da den holdt stille, samledes de allesammen udenfor. Coco Chokobolle, piloten med sin pilotkasket og en lommelygte i hånden, en dame der havde slået hovedet, og en katolsk præst som hele tiden stirrede mærkeligt på Coco Chokobolle. Der var også en lille dværg med. Den lignede lidt en havenisse, næsten fuldstændig som dem Coco Chokobolles farmor havde stående i sin have.
Damen - der havde slået hovedet - blødte kraftigt ned på sit tøj. Da det snart var tid til aftensmad, og da madpakkerne fra flyet var faldet ud over bjergsiden, så måtte de finde noget andet mad. Piloten sagde, at det er normal fremgangsmåde - og helt i orden - at spise den svageste i gruppen, når man er nødlandet på et meget højt bjerg. Han tog derfor sin fine lommelygte, og slog den blødende dame hårdt i tindingen flere gange. Coco grinede, hver gang lommelygten ramte damens hoved, fordi damen spjættede så sjovt med benene. Til sidst lå hun dog næsten stille. Så kunne de endelig spise aftensmad. Coco fik et dejligt stykke af damens inderlår, og selvom det var råt kød, så smagte det godt. Snart var de alle mætte og søvnige.
Det bliver hurtigt køligt på høje bjerge, når man sidder stille. Piloten sagde godt nok, at der helt sikkert var nogle redningsfolk, der ville komme og finde dem senere, men de skulle være på bjerget i hvert fald i nogle timer endnu. Den katolske præst fandt et par tæpper fra flyet og var hurtig til at klæde sig helt nøgen. Han sagde derefter til Coco Chokobolle, at de skulle ligge i noget, som han kaldte "ske", så de bedre kunne holde varmen. Præsten rykkede lidt i sin store tissemand og sagde, at Coco Chokobolle skulle tage alt sit tøj af. Det skulle præsten dog nok ikke have foreslået.
Den lille dværg sagde nogle ting, som kun dværgfolket forstår, og den løftede derefter præsten op i begge sine stærke arme. "Flyv med Gud, lille pipfugl!" grinede dværgen, da den kastede Fader Pedor Filiams, som præsten hed, ned ad den stejle bjergskråning. Væk forsvandt den nøgne præst i dybet, og Coco Chokobolle tvivlede meget på, at de ville få ham at se igen. Han havde nemlig engang selv puttet en kat i en plastikpose, for derefter at kaste den ud fra en høj skrænt. Katten var slet ikke pæn at se på bagefter, kunne han huske, og den havde været helt kold og stille.
Mens de sad og ventede, lærte piloten Coco Chokobolle at spille et kortspil, der hed "strip-poker". Det var meget sjovere end "gris", som han altid spillede med sin far derhjemme. Den halvspiste dame var endda med i spillet, og hun tabte hurtigt alt sit tøj. Coco Chokobolle havde aldrig set en nøgen dame før, men som piloten sagde, så er det noget alle raske drenge holder af, for ellers er de sgu nogle bøsserøve. Coco Chokobolle måtte love piloten, at han aldrig blev sådan en fimset bøsse dengse. "Små drenge skal blive store mænd engang, og deres tissemand skal stolt føre slægten videre, som en vild okse der trækker ploven igennem en smattet fure", sagde piloten. Coco Chokobolle kunne ikke huske, at hans far havde sagt noget om den slags ting før, men han tænkte, at det måske bare var pilotsprog.
Redningsmandskabet ankom, netop som piloten var begyndt at snakke om at bære den halvspiste dame afsides. "Jeg vil lære hende et par nye tricks", som han havde forklaret det. Redderne sørgede for, at de alle fik en speciel vandrestok, som muliggjorde nedstigning fra Himmelbjerget helt uden brug af ilt og uden brug af de lokale hjælpere - kendt som Sherpaer. Alle kom ned fra bjerget i god behold, altså lige med undtagelse af damen og præsten. Men "hvad der skete på bjerget, det bliver på bjerget", som dværgen forklarede til Coco Chokobolle. Dværgen fortalte også, at den arbejdede som havemand til hverdag - undtagen i december, hvor den var nisse i et stormagasin. Den ville gerne høre, hvad Coco Chokobolle var interesseret i, og han sagde, at han gerne ville arbejde med dyr, da det bare var grineren.
Far Svenning hentede sin søn Coco Chokobolle ved bjergets fod. "Lad dette være dig en lærestreg", sagde faderen, og aflyste derefter den bestilte opdragelsesrejse til Somalia. "Nu har du erfaret, at man kommer længst ved at være en sød og artig dreng. De talte allesammen så pænt om dig, at det er som om, at der er kommet en helt ny og bedre dreng ned fra bjerget." Coco Chokobolle smilede sødt, mens han ganske stille og ubemærket løftede faderens lighter ud af dennes jakkelomme. Den nærmeste fremtid tegnede bestemt ikke alt for godt for naboens golden retriever Pjevs.
Copyright 2013, KP.
KP's forlag.
