Viking undervisning #3

Afsnit 3 i KPs drabelige vikingesaga:

I gamle dage var hjemlig hygge for en normal viking defineret af - en hårfin balance mellem at tage en træl og tæske den gentagne gange ind i væggen, eller at råbe "For helvede hæslige vikinge koner og afskyeligt afkom, vi går i krig!!!" Så smurte de hæslige koner nogle madpakker. Desværre proppede de selviske og ubetænksomme koner aldrig en galt som Særimner med i provianten (Særimner var en en slags evighedsmaskine indenfor grisedyr, nærmere bestemt en kastreret orne. Kødet groede simpelthen ud igen, smart ikke?) Men næh nej. Tre klapsammen med roe, det måtte være rigeligt, mente kællingerne. Konernes madpakker slap typisk op inden bådene var kommet i vandet, men til gengæld holdt mjøden ikke længere overhovedet, snarere tværtimod.

Vikingerne roede ud, eller det gjorde de dér trælle, mens vikingerne kiggede på, spiste rød fluesvamp og drak saltvand. Når de var sultne, så råbte den mest sultne viking: "MÅR!", og så hentede den yngste viking en mår. Måren blev flået og blodet kørte rundt i 1 liters drikkehorn, mens kødet blev stegt over en sagte ild.

Når vores helte nåede i land, så plyndrede de løs, uanset om de så angreb pyramiderne, Månen, en døgnkiosk i Stonehenge eller et bordel ved Brandenburger Tor. Det er ikke så vigtigt, hvad de angreb. Det vigtige er, at når de tog ud i verden, så havde de altid et helvedes besvær med at komme hjem igen bagefter. Vikingerne ramte nemlig tit ind i nogle spøg og skæmt storme, som de gamle pis og lort guder havde gang i for sjov. Det betød, at skulle vikingerne f.eks. til Roskilde, så endte de måske i Gudenåen i stedet.

Een ting er at sejle rundt og have spist alle sine mårer og være ret sulten og tørstig. En anden ting er, at have båden fuld af sten og grus (hva' fanden har de ellers af værdi i England?) En helt tredje ting er, at Gudenåen var snoet 7 gange rundt om Underverdenen, som vikingerne ikke engang kendte eksistensen af. Men lukkede de ikke røven, så lavede ham færgefætteren Charon vandet om til stinkende gedelort.

Efter at have destilleret stanken fra Gudenåen ned i et mårkranie og sniffet det, så faldt der relativ ro over båden, og så sejlede de hjem og døde. Mens vikingerne havde været væk var temperaturen nemlig kommet over frysepunktet, og det slog næsten alle vikingerne ihjel, da de slet ikke var konstrueret til varmegrader. Normalt i vikingeland var der mørke, rasende snestorme og is over det hele. Der er dog stadig nogle få vikinger tilbage i Danmark og Nord Norge, og de kan af og til lokkes frem fra skyggerne med lidt snilde og en god kop mjød som lokkemad.