Saturday, May 19, 2012

Viking undervisning #1

Inspireret af TOTAL VIKING POWER sitet, føler jeg at jeg er nødt til at nedskrive min vikingehistorie, som jeg lige husker den, bare sådan i store træk og helt frit fra mit svingende slagsværd. Man er vel trods alt en indfødt Viking fra Danernes rige.

Vikingerne var ret trætte af deres dumme koner, som de ofte havde fanget i åndsvage fremmede lande og slæbt hele vejen hjem - først i håret og siden i deres langbåde. Konerne var bedst til at lave mad og føde vikingebørn. Til gengæld var de helt og aldeles ubrugelige i moderne TOTAL VIKING POWER krigsførsel. Mændene sagde: "rolig nu, bette tøsen", og så drog de ud i skoven.

Mændene vidste, at kom de ikke hjem med noget kød, så stod den på fucking roesuppe, datidens pendant til selleritærte. De ville ofre sig selv og resten af landsbyens mænd blot for at slå en enkelt ynkelig grævling i smadder med kampøkser og slagsværd. Ved lykkeligt udfald var det dog ofte kun landsbyens stærkeste, der fik noget at æde fra en mager sønderhamret grævling.

Men nogle af de andre vikinger slog så måske en upåpasselig træl ihjel, og sagde at de havde fanget en mår. Kød er kød - som man sagde dengang. Generelt ville de nok helst have torpederet et vildsvin med spyd, men sådan er det bare ikke altid. Og en roesuppe er altid en skræmmende modstander.

Bagefter sniffede de lidt rød fluesvamp for at falde lidt ned, og så tog de en tår mjød af dimensioner som verdenshavet, dog uden at prale uhæmmet, alt imens de amerikanske vikinge-gud wannabes indspillede film og så ubegribeligt gay ud.

No comments:

Post a Comment